Unikpånettet.dk søger i de vigtigste registre, så du hurtigt får et overblik over om det rette .dk-domænenavn er ledigt. Du får også svar på, hvilke domæner der ligger tæt op ad dit navn, information fra CVR og Patent- og Varemærkestyrelsen.
Slut ring om dit brand og beskyt din digitale identitet.
Et brand indeholder mange elementer - dit virksomhedsnavn, dit domænenavn, din e-mailadresse, dit varemærke og dit profilnavn på sociale medier m.fl. Når du skal opbygge et brand, kan det være en god idé at sikre, at elementerne passer sammen.
På den måde skaber du genkendelighed blandt dine kunder, og du bidrager til at sikre din virksomhed og produkter mod kopiering.
Unikpånettet.dk giver dig overblik. Du kan se domænenavne, der ligger tæt op ad dit navn, du kan se registrerede virksomhedsnavne, og du kan få et indblik i registrerede varemærker.
73%
af forbrugere i en verdensomspændende undersøgelse mener, at en hjemmeside er en vigtig bestanddel af en virksomhedens digitale identitet. Og 66% mener, at en virksomhed med egen unik hjemmeside er mere troværdig end en virksomhed uden.*
Din mailadresse skal tydeligt afspejle dit brand, og det sker kun, hvis du bruger det rigtige domænenavn i adressen.
Med et domæne får du en unik e-mailserver, så du lettere kan genkendes. Hvis dine fakturaer og kundekommunikation kommer fra for eksempel en Gmail eller Hotmail, risikerer du at blive ignoreret, fordi det virker utroværdigt.
85%
af forbrugere i en verdensomspændende undersøgelse mener, at virksomheder, der bruger en brandet e-mailadresse, er mere troværdig end dem, der bruger gratis e-mail-tjenester.
Omkringliggende domænenavne er en rigtig god idé at tænke på. Tænk langsigtet og registrer omkringliggende domæner, fx med bindestreg eller Æ, Ø og Å. På den måde beskytter du din digitale profil endnu bedre og undgår at din konkurrent tager et domænenavn, der ligner dit.
Det ville være en skam, hvis din salgstrafik stjæles af en bindestreg, og dine kunder ender hos konkurrenten.
Det kan være en rigtig god idé også at beskytte dine produktnavne. På sigt vil din virksomhed vokse, og før du ved af det, er det måske dit største eller bedst-sælgende produkt, som du er kendt for, og som derfor er det vigtigste for din forretning.
Første skridt kan være her på unikpånettet.dk, hvor du kan få et indblik i, om dine produktnavne kan varemærkebeskyttes. Få det fulde overblik hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvis du varemærkeregistrerer dine produktnavne, bliver det lettere for dig at bevise, at du ejer retten til dem, hvis du bliver kopieret. Det gælder også for dit virksomhedsnavn og andre kendetegn ved din virksomhed, fx et logo eller en lille lydbid (jingle). Tænk hele vejen rundt, tænk langsigtet og slut ring om dit brand fra starten.
Læs mere om varemærkebeskyttelse på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.
Hvis du kun findes på de sociale medier, ejer du ikke dine egne kundedata og andre kan nemt tage dit virksomhedsnavn på nettet.
Problemet kan være, at sociale medier eller slagsplatforme, kan vide mere om din kunders adfærd og i realiteten ejer dine kundedata. Med dit eget domæne og hjemmeside og e-mailadresse er du 100% i kontrol, og du er til stede mere end ét sted. På den måde mister du ikke alt, hvis din instagram- eller facebookside bliver låst eller hacket, og du har udelukkende selv adgang til din kundedata.
50%
af forbrugere i en verdensomspændende undersøgelse mener, at det er mere usikkert at finde, kommunikere med og handle med virksomheder, der alene opererer på sociale medier eller andre salgsplatforme.*
Her kan du lære mere om varemærker og virksomhedsnavne. Få gode råd og vejledning, hvis du er nystartet virksomhed.
Når du har fået gang i forretningen, kan det være fristende blot at passe den, i stedet for at vogte over din digitale identitet. Der er heldigvis hjælp at hente fra Brand-protectors, der kan varetage og vogte såvel din domæneportefølje som din digitale identitet.
Det er dit ansvar at levere en sikker platform for alle dine besøgende. Med sikkerpånettet.dk kan du teste dit domæne for de vigtigste sikkerhedsstandarder og få hjælp til at lukke de sikkerhedshuller, der kan være.
De sociale medier er en vigtig kommunikationskanal til dine kunder. Det er et oplagt sted at understøtte dit brand og bygge en loyal følgerskare op og derfor er det en god idé, at have et matchende navn der hvor dine kunder og potentielle kunder bevæger sig.